Hvordan kan jeg få rykkere fra Skat på manglende betaling a A-skat og AM-bidrag, når Salary har betalt dem, og jeg kan, se at de er trukket fra min bankkonto?
Dette spørgsmål får vi hver måned, når Skat sender rykkere ud til virksomheder, der skylder Skat penge.
Skattekontoen er ligepræcis dét, som navnet angiver; en skattekonto. Det vil sige, at Skat ikke ved, hvem der betaler hvad til kontoen. De kigger blot på, om den er i plus eller minus og tager penge i takt med, at regningerne skal betales.
Skattekontoen holder styr på hele virksomhedens betalinger til Skat (Moms bla.) og skyldige beløb betales altid bagfra. Det vil sige, at hvis der skal betales moms 1/4 2021 på 10000 kroner og 20000 kroner i Skat d. 12/4 2021, så vil skattekontoen gå i minus 10000 kroner, 1/4 hvis der ikke er betalt moms.
Når Salary så sender Skat 20000 kroner, er det første der sker, at momsen bliver betalt med de første 10000 kroner. Herefter vil skatten blive forsøgt betalt, men da der nu mangler 10000 kroner (som er brugt på moms), ligner det, at det er skatten der mangler at blive betalt, og at vi ikke har overført pengene.
Dette er dog ikke korrekt. Fejlen er altså ikke hos Salary men ved den manglende momsbetaling.
Så hvis du får en rykker på A-skat fra Skat, og det er betalt i Salary, skal du blot betale rykkeren/regningen og fremover sikre, at du husker at betale moms og andre poster på skattekontoen løbende, så skattepengene ikke bliver brugt på det "forkerte".