Hvis du har fastansatte medarbejdere med ferie med løn, så vil disse medarbejdere, uagtet antallet af arbejdsdage i ugen, opspare 2,08 feriedage om måneden jf. ferieloven. Værdien af én feriedag, skal derfor udregnes for medarbejdere, der arbejder mindre end 5 arbejdsdage om ugen. Arbejder en medarbejder f.eks. 4 dage om ugen, vil én registreret feriedag have 1,25 dage i værdi. Under Virksomhed -- > Avanceret --> Justér fraværsværdi efter arbejdsuge kan du slå til, at Salary automatisk skal udregne værdien for dig.
Alternativt, kan du udregne værdien manuelt via nedenstående guide:
Når man skal registrere ferie til en medarbejder på reduceret tid, er det vigtigt at "normalisere" feriedagsregistreringerne så der ikke vil være forskel på, om man registrerede ferie til en fuldtidsansat eller deltidsansat. Her skal man være opmærksom på, om der er tale om enkelte feriedage eller hele ugers ferie.
Registrering af en enkelt eller flere enkelte fridage
Når en medarbejder på reduceret tid til tage en enkelt feriedag, skal værdien af denne beregnes. Dette er fordi værdien af en feriedag for en medarbejder på reduceret tid vil have en højere værdi end en feriedag for en medarbejder på normal tid. Her kan bruges følgende beregning:
Normale antal dage i arbejdsugen / Antal arbejdsdage = Værdien af en feriedag
Hvis en medarbejder arbejder 4 dage om ugen, vil beregningen se således ud:
5 normale antal dage i arbejdsugen / 4 arbejdsdage = 1,25 dage
Det vil altså sige, at værdien af en enkelt feriedag for en medarbejder, der arbejder 4 dage i ugen vil være 1,25 dage. Når denne medarbejder ønsker at tage en enkelt feriedag, skal værdien af denne registreres som 1,25 dage.
Dette kan gøre i Salary ved at gå til Medarbejdere --> Vælg medarbejderen --> Fravær. Når der skal angives varighed, kan man vælge Anden værdi og her indsætte 1,25.
Registrering af en eller flere hele ugers ferie
Når en medarbejder på reduceret tid vil tage en eller flere hele ugers ferie, skal den fulde uge registreres. Det vil altså sige, at når medarbejderen tager en uges ferie, vil det være samtlige fem arbejdsdage i denne uge der registreres som ferie - også selvom medarbejderen kun arbejder eksempelvis 3 eller 4 dage om ugen.
Hvorfor fungerer det på denne vis?
Én feriedag har, jf. ferieloven, en værdi på 4,8% af medarbejderens månedlige bruttoløn. Hvis alle fuldtidsmedarbejdere, uagtet antallet af månedlige arbejdsdage, opsparer 2,08 feriedage pr. måned, så må alle medarbejdere skulle behandles identisk, når der skal registreres ferie. Hvis dette ikke var tilfældet, og man i eksemplet ovenover i stedet for 5 feriedage registrerede 3 feriedage, så ville medarbejderens ultimo antal opsparede feriedage være 5,32 dage frem for 3,32 dage. Dette kan have implikationer ved en evt. opsigelse.
Når en medarbejder opsiges med opsparede feriedage m. løn, så skal værdien af disse feriedage udbetales til medarbejderens feriekonto. En højere opsparing betyder en højere udbetaling ved evt. opsigelse.
Samtidig er værdien af feriedagene baseret på medarbejderens månedsløn. Arbejder medarbejderen eksempelvis tre dage om ugen og afholder én uges ferie, så vil en registrering på 5 feriedage betyde, at medarbejderen modtager omkring 24% af sin månedsløn svarende til ca. 1 uges løn:
4,8% x 5 =24%
En registrering på 3 feriedage ville i midlertidig betyde, at medarbejderen blot ville modtage 14,4% af sin månedsløn, når personen afholder sin ferie:
4,8% x 3 = 14,4%
Det er her tydeligt, at medarbejderen ikke kun skal modtage 14,4% af sin månedsløn under ferien, hvis medarbejderen afholder én uges ferie.