Nogle overenskomster dikterer, at en medarbejder skal have udbetalt værdien af sine feriefridage, såfremt han/hun opsiges eller fratræder med ubrugte, opsparede feriefridage. Salary håndterer ikke udbetalingen af feriefridage automatisk
Hvorfor håndterer Salary ikke udbetaling af feriefridage?
Årsagen til, at Salary ikke håndterer dette automatisk skyldes, at der ikke er et generelt lovkrav om, at værdien af feriefridagene skal udbetales ved fratrædelse eller opsigelse, samt heller ej er nogle lovkrav, der dikterer, hvad værdien af én feriefridag er. Derfor kan vi, i Salary, ikke automatisere udbetalingen af feriefridage, da værdien som skal udbetales - og om der overhovedet skal udbetales - kan variere fra virksomhed til virksomhed afhængig af overenskomsten
Hvordan udbetaler jeg så værdien af feriefridage?
Hvis du alligevel vil udbetale værdien af feriefridagene, så gøres dette nemt på følgende vis:
1) Du opretter en almindelig bonus svarende til værdien af feriefridagene:
Du opretter en bonus i menuen 'medarbejder' --> vælger den relevante medarbejder --> trykker 'giv bonus' i højre side, indtaster info og gemmer ændringerne
2) Du nedskriver de opsparede feriefridage
Du skal så nedskrive medarbejderens feriefridagssaldo tilsvarende til mængden af dage, som du har udbetalt. Dette gøres under medarbejderen i højre side, hvor du kan trykke 'saldokorrektioner' og opskriver antallet af brugte feriefridage med det antal, som feriefridagssaldoen skal korrigeres med. Se billedet herunder:
Herfra vil Salary så udbetale værdien af feriefridagene i næste lønkørsel og nedskrive feriefridagssaldoen med det, som du har angivet.