Som en del af inflationshjælpen har regeringen indgået en aftale om udskydelse af A-skat og AM-bidrag henover sommeren 2023.
Betalinger af A-skat og AM-bidrag udskydes deraf i juni og juli for små virksomheder og juli og august for store.
Nye betalingsdatoer for små og mellemstore virksomheder
Ny betalingsdato for lønkørsler gennemført i juni: 31. oktober 2023
Ny betalingsdato for lønkørsler gennemført i juli: 12. februar 2024
Nye betalingsdatoer for store virksomheder
Ny betalingsdato for lønkørsler gennemført i juli: 10. november 2023
Ny betalingsdato for lønkørsler gennemført i august: 29. februar 2024
Hvad skal du gøre, hvis du bruger Salary?
Du skal ikke foretage dig noget ud over det sædvanlige. Vi har opdateret systemet med de nye betalingsdatoer.
Hvis du vil betale før tid skal du kontakte Skat, og efterfølgende opdatere betalingsdatoen i Salary under Virksomhed --> Overførsler.