Alle samlinger
Guides til Salarys lønsystem
Medarbejdere
Skattekort og tilmelding til eIndkomst
Skattekort og tilmelding til eIndkomst
Thomas Qvist avatar
Skrevet af Thomas Qvist
Opdateret over en uge siden

Når du har oprettet en medarbejder, vil Salary automatisk sende en tilmelding til eIndkomst (SKAT). Dette er en nødvendig forudsætning for, at Salary kan indberette de efterfølgende lønafregninger på medarbejderen til eIndkomst. 

Men det er også på denne måde, at Salary modtager skattekortoplysningerne på din medarbejder. 

Der kan være meget varierende svartider fra eIndkomst, hvorfor du må på regne minimum 3 timer, fra du opretter din medarbejder, til du kan se, at der er kommet et skattekort retur. 

Når der er modtaget skattekort på medarbejderen, kan du se dette ved at klikke dig ind på medarbejderen i Salary og klikke på 'Skattekort', i undermenuen.

I værste fald kan der gå et døgn, hvorfor det ALTID anbefales at oprette medarbejdere i god tid inden lønafregning. 

Salary vil ikke forhindre dig i at køre løn for en medarbejder, du ikke har nået at få tilmeldt eIndkomst. Du skal dog være opmærksom på, at skatten bliver beregnet med 55% og uden fradrag. Desuden risikerer du, at eIndkomst ikke vil godtage den efterfølgende lønindberetning, og at du derfor skal foretage denne manuelt, når tilmeldingen er blevet accepteret.

Besvarede dette dit spørgsmål?