Spring videre til hovedindholdet

Opret forskellige engangsudbetalinger

Læs om de forskellige engangsudbetalinger du kan lave i Salary via bonusfunktionen.

Sofie Vestergaard avatar
Skrevet af Sofie Vestergaard
Opdateret i denne uge

I Salary findes en bonusfunktion, som giver dig mulighed for at tilføje engangsudbetalinger til medarbejdere – fx i form af bonus, gratiale eller andre ekstraordinære beløb.

Salary opererer grundlæggende faste løndele (fastløn og timeløn) – disse kommer automatisk med i hver lønkørsel.

Hvis du ønsker at udbetale noget ud over den faste løn, skal du bruge bonusfunktionen. En bonusregistrering gælder kun én gang og medtages i den lønperiode, du vælger.

Som standard har Salary følgende bonustyper:

  • Almindelig bonus (A-indkomst dvs. almindelig løn)

  • AM-bidragsfri indkomst

    • Arbejdsgiverbetalte sygedagpenge

    • G-dage

Hvis du har brug for andre typer engangsudbetalinger, kan du aktivere flere muligheder:

  • Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse

  • Hædersgave (felt 39)

  • AM-bidragsfri B-indkomst (honorar) (felt 38)

  • AM-bidragspligtig B-indkomst (honorar) (felt 36)

  • Kørselsgodtgørelse

  • Fri telefon (beskatning)

  • Fri bil (beskatning)

  • ATP

  • Medarbejderaktier (§7, felt 0101)

  • Skattefri indkomst (indkomstkode 09 indkomstart 13)

  • Skattefri indkomst for udlandsdanskere (indkomstkode 09 indkomstart 14)

  • Sygeferiepenge

  • Arbejdstimer

  • Feriepenge udbetalt beløb

  • Feriepenge udbetalt dage


Guide:

1. Gå til den konkrete medarbejder, klik på Giv bonus.

2. Klik på Opret bonus.

3. Udfyld følgende:

Udbetalingsdato: Vælg den måned, hvor bonussen skal udbetales. Hvis bonussen skal med i den aktuelle måned, behøver du ikke ændre noget.

Beløb for bonus: Angiv det samlede beløb for bonussen. Alternativt kan du indstille systemet til at bruge sats og antal i stedet for et fast beløb. Se hvordan du aktiverer denne funktion her.

Type: Vælg den relevante bonustype i dropdown-menuen (f.eks. almindelig bonus, jubilæumsgratiale m.m.).

Pension: Hvis medarbejderen har pensionsordning, kan du her vælge, om bonussen skal inkluderes i pensionsgrundlaget.

Med ferieberettiget løn: Angiv om bonussen skal indgå i den ferieberettigede løn og dermed udløse evt. feriepenge.

Tekst på lønseddel: Indtast den tekst, der skal vises på medarbejderens lønseddel i forbindelse med bonussen.

Når alle felter er udfyldt, klik på Gem ændringer.

4. Nu bør bonussen fremgå på den ønskede lønseddel.


Hvis du stadig er i tvivl om, hvordan man giver en bonus i Salary, så se denne videoguide:



FAQ

Kan jeg skrive antal og sats ind på bonus i stedet for et beløb?

🔗

Ja, denne indstilling kan aktiveres under Avancerede indstillinger via dette link. Når funktionen er slået til, vil du få mulighed for at indtaste en sats i kroner samt et antal. Nedenunder vil du automatisk kunne se det samlede beløb, der beregnes ud fra dine indtastninger.



Besvarede dette dit spørgsmål?