Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerBruger administration
Tildel afdelingslederadgang (afdelingsledergodkendelse)
Tildel afdelingslederadgang (afdelingsledergodkendelse)

Sådan giver du en afdelingsleder adgang til sine medarbejdere og deres registreringer

Sofie Vestergaard avatar
Skrevet af Sofie Vestergaard
Opdateret for over en måned siden

Med afdelingslederadgang og -godkendelse kan du give afdelingsledere adgang til den del af Salary, der omhandler de medarbejdere, de er afdelingsledere for – og intet andet.

Det betyder, at de kan opdatere kontrakter for deres medarbejdere samt godkende timer og ferie, men de kan ikke se andre oplysninger (f.eks. lønkørslen). Du kan læse mere om afdelingslederens adgang og funktioner her.


Forklaringer på de forskellige typer af rettigheder

Standardrettighed: Afdelingslederen får rettigheder til at godkende timer, fravær, udlæg m.m., men ikke til at køre løn.

Se ansættelseskontrakt og lønvilkår: Med denne rettighed kan afdelingslederen, ud over standardrettighederne, også se medarbejdernes ansættelseskontrakter og lønvilkår. Afdelingslederen har dog ikke adgang til at redigere i disse.

Oprette/redigere timer, løn m.fl.: Med denne rettighed kan afdelingslederen, ud over standardrettighederne, redigere timer, fravær, udlæg m.m. Hvis der også er tildelt rettigheder til at se medarbejdernes ansættelseskontrakter og lønvilkår, vil afdelingslederen desuden få rettighed til at redigere i disse.


Sådan inviterer du en afdelingsleder

(Bemærk: Det er vigtigt, at du vælger rollen afdelingsleder, da alle andre roller giver adgang til hele Salary.)

  1. Gå til brugeradministration ved at vælge fanen Virksomhed og klikke på "Administrer brugere".

  2. Klik på "Tilføj bruger".

  3. Vælg rollen Afdelingsleder, indtast den e-mailadresse, der skal modtage invitationen, og angiv både de afdelinger, vedkommende skal have adgang til, samt hvilke rettigheder afdelingslederen skal have.
    (Bemærk: Du skal have oprettet afdelinger, før du kan invitere en afdelingsleder. Hvis du endnu ikke har gjort det, kan du finde vores guide til oprettelse af afdelinger her.)

  4. Afdelingslederen vil modtage en e-mail med et link, som vedkommende skal bruge til at oprette en bruger.

  5. Når vedkommende har oprettet en brugerprofil, kan vedkommende logge ind og få adgang til de tildelte brugerrettigheder.

  6. Du kan altid justere afdelingslederens rettigheder og tilknyttede afdelinger ved at gå til 'Administrer brugere' og klikke på redigeringsikonet


Besvarede dette dit spørgsmål?