Spring videre til hovedindholdet

Roller og brugerrettigheder

Når du inviterer en ny bruger til Salary, skal du vælge en rolle og eventuelt tildele ekstra rettigheder.

Roller med standardadgang

Følgende roller har som udgangspunkt samme adgang:

  • Revisor

  • Bogholder

  • Intern lønadministrator

  • Ekstern lønadministrator

Rollerne bruges primært til at beskrive brugerens funktion. De giver som udgangspunkt adgang til at se og ændre oplysninger i systemet, herunder medarbejderoplysninger og opsigelse af medarbejdere.

Brugeren kan som udgangspunkt ikke:

  • Klargøre løn

  • Godkende løn

  • Se eller administrere API-nøgler

  • Invitere nye brugere

Afdelingsleder

En afdelingsleder får adgang til medarbejderne i sin egen afdeling og kan eksempelvis godkende:

  • Timer

  • Fravær

  • Kørsel

  • Udlæg

Se vores særskilte guide til, hvordan du opretter og konfigurerer en afdelingsleder.

Kun læseadgang

Brugeren kan se oplysningerne i Salary, men kan ikke foretage ændringer.

Ekstra rettigheder

Rollerne kan kombineres med en eller flere ekstra rettigheder.

Administrator

Giver fuld adgang til virksomhedens funktioner og indstillinger, herunder brugeradministration samt klargøring og godkendelse af løn.

Godkend løn

Giver brugeren mulighed for at godkende lønkørsler ud over de rettigheder, som brugeren allerede har.

Klargør løn

Giver brugeren mulighed for at klargøre lønkørsler. Lønnen skal efterfølgende godkendes af en bruger med rettigheden Godkend løn eller Administrator.

Vigtigt

En rolle som revisor, bogholder eller lønadministrator giver ikke automatisk adgang til at klargøre eller godkende løn. Disse muligheder skal tildeles som ekstra rettigheder.

Besvarede dette dit spørgsmål?