Spring videre til hovedindholdet

Alt om medarbejderes skattekort

Her kan du læse om hvordan Salary henter dine medarbejders skattekort samt ofte stillede spørgsmål.

Sofie Vestergaard avatar
Skrevet af Sofie Vestergaard
Opdateret i går

Salary henter som udgangspunkt altid medarbejderens skattekort automatisk via. oplysninger fra skat. Det er medarbejderens aktuelle skattekort der hentes, hvorfor medarbejderen skal kontakte skat, såfremt det ser forkert ud.

Du kan se medarbejderes skattekort samt anmode om et nyt under fanen Skattekort på medarbejderen.


FAQ

Generelt:

Hvilke former for skattekort findes der?

🔗

Hovedkort, bikort og frikort er forskellige typer af skattekort, som Skattestyrelsen bruger til at beregne, hvor meget skat der skal trækkes af din indkomst. Her er en forklaring på hver:

Hovedkort

Anvendes til din primære indkomst (fx din fuldtidsløn eller SU).

Indeholder:

  • Personfradrag (det beløb du kan tjene skattefrit årligt)

  • Skatteprocent (din trækprocent)

  • Arbejdsgiveren trækker skat ud fra både din skatteprocent og fradrag.

  • Må kun bruges ét sted ad gangen – der hvor du har din hovedindtægt.

Bikort

Bruges til biregnskaber, fx hvis du har et bijob eller ekstra indkomst.

Indeholder:

  • Indeholder kun skatteprocenten, ikke fradrag.

  • Du betaler skat af hele indkomsten uden fradrag.

Frikort

Et særligt skattekort, som betyder du ikke betaler skat, indtil du har tjent op til dit frikortsbeløb (typisk ca. 40.000 kr. om året for unge/studerende).

  • Bruges ofte af unge eller studerende med lave indkomster.

  • Når beløbsgrænsen er nået, trækkes der skat efter almindelig skatteprocent (overgår til bikort automatisk).

Hvordan ændre jeg min medarbejders skattekort?

🔗

Hvis du har brug for at ændre medarbejderens skattekort fra bikort til hovedkort/frikort eller omvendt, skal du følge denne guide.


Guide:

1. Find medarbejderen under fanen Medarbejdere og gå til fanen Skattekort.

2. Skift kortet i drop down menuen og tryk på Anmod om nyt Skattekort.

3. Herefter vil der gå ca. en time før det nye skattekort kommer ind.

Er du fortsat i tvivl om, hvordan man anmoder om et nyt skattekort i Salary? Se denne korte videoguide:

Hvorfor bliver min medarbejder trukket 55% i skat ("Intet skattekort")?

🔗

Hvis der under fanen Skattekort på medarbejderen fremgår Intet skattekort, skyldes det, at medarbejderen ikke har noget aktivt skattekort. Vises der ingen oplysninger overhovedet, skal du i stedet følge denne guide.

Sådan løser du problemet

Fejlen "Intet skattekort" opstår, når medarbejderen ikke er forskudsregistreret hos Skat. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis medarbejderen er ny på arbejdsmarkedet (fx ungarbejder) eller personen er eller har været selvstændig og derfor ikke har en almindelig lønmodtagerregistrering. Uden et aktivt eSkattekort skal der som udgangspunkt trækkes 55 % i A-skat, indtil skattekortet er registreret.

For at få et skattekort skal medarbejderen logge ind på Skat.dk og ændre sin forskudsopgørelse. Medarbejderen skal vælge, at ændringen skal gælde for den igangværende måned, hvis det skal træde i kraft for indeværende måned (Standard hos Skat er at ændringer først gælder fra næste måned). Når det er gjort, modtager vi automatisk det nye skattekort.

Bemærk:

  • Der kan gå flere dage, før det træder i kraft i vores system også selvom vedkomne kan se det nye skattekort internt hos skat.

  • Det er vigtigt at gøre dette i god tid før en lønkørsel

Hvorfor bliver min medarbejder trukket 55% i skat (Skattekort bliver ikke hentet)?

🔗

Hvis der under fanen Skattekort på medarbejderen ikke fremgår nogle data, skyldes det to ting, enten at CPR nummer er forkert, eller at du lige har oprettet medarbejderen. Hvis der fremgår et skattekort hvor der står Intet skattekort, skal du i stedet følge denne guide.

Ny medarbejder:
Lige efter oprettelsen af en medarbejder har vi ikke noget skattekort endnu, da Skat først skal sende det til os. Det kan tage et par timer.

Forkert CPR-nummer
Hvis du har skrevet eller fået et forkert CPR-nummer af din medarbejder, modtager vi ikke noget skattekort på vedkommende. Hvis det er sket, vil du få en notifikation i beskedcenteret og på lønkørslen. Du skal finde og rette CPR-nummeret til det rigtige og derefter anmode om et nyt skattekort under 'skattekort' på medarbejderen.

Min medarbejders trækprocent er for høj

🔗

Hvis din medarbejder oplever, at skatteprocenten på lønsedlen i Salary er højere end den, de ser på Skat.dk, kan det skyldes to primære årsager:

1. Skattekortet er endnu ikke opdateret i Salary. Hvis der under fanen Skattekort på medarbejderen fremgår Intet skattekort, skyldes det, at medarbejderen ikke har noget aktivt skattekort. I dette tilfælde skal du følge denne guide.

2. Lønindeholdelse – automatisk træk pga. gæld. Den hyppigste årsag til en højere trækprocent er lønindeholdelse. Det er en metode, som det offentlige bruger til at inddrive gæld direkte fra lønnen.

Når vi bruger en del af din løn til betaling af din gæld, hæver vi trækprocenten på dit skattekort. Det betyder, du får mindre udbetalt.

Vigtigt at vide:

  • Du som arbejdsgiver får ikke besked om, at der er iværksat lønindeholdelse

  • Det fremgår ikke direkte af skattekortet, men bliver lagt oveni den almindelige skatteprocent

  • Det er medarbejderen selv, der skal undersøge og afklare, om der er tale om lønindeholdelse

Du kan henvise medarbejderen til denne side for yderligere information:
https://gaeldst.dk/borger/hvis-du-ikke-betaler-din-gaeld/vi-kan-traekke-en-del-af-din-indkomst.

Sådan tjekker medarbejderen, om der er lønindeholdelse

  1. Gå til tastselv.skat.dk og log ind

  2. Vælg ”Skatteoplysninger”

  3. I venstremenuen, vælg ”Søg i Indkomstoplysninger”

  4. Find sektionen ”Lønindeholdelse”, og klik på ”Vis evt. lønindeholdelse for år”

  5. Vælg ”Hent oplysning” for at se detaljer

Min medarbejder ønsker at bruge sit frikort

🔗

Hvis din medarbejder lige nu har hovedkort/bikort, skal vedkomne selv ændre sit skattekort på skat.dk. Herefter vil Salary automatisk modtage det nye skattekort.

Bemærk: Selvom skattekortet kan ses med det samme på Skat.dk, kan der gå op til flere dage, før det sendes videre til vores system. Det skyldes, at Skat er hurtigere til at opdatere oplysninger internt end til at distribuere dem eksternt.

Min medarbejder ønsker at bruge hovedkort/bikort i stedet for frikort

🔗

Hvis din medarbejder lige nu har frikort, skal vedkomne selv ændre sit skattekort på skat.dk. Herefter vil Salary automatisk modtage det nye skattekort.

Bemærk: Selvom skattekortet kan ses med det samme på Skat.dk, kan der gå op til flere dage, før det sendes videre til vores system. Det skyldes, at Skat er hurtigere til at opdatere oplysninger internt end til at distribuere dem eksternt.

​Hvorfor bliver der ikke trukket A-skat på lønsedlen?

🔗

Hvis du oplever, at der ikke bliver trukket A-skat på en medarbejders lønseddel, skyldes det ofte, at lønnen er lavere end det månedlige fradrag. Du tjekker medarbejderens fradrag på følgende måde:

1. Gå ind på medarbejderens profil og klik på fanen "Skattekort"

2. Her kan du se medarbejderens månedlige fradrag.

Hvis medarbejderens lønudbetaling konsekvent ligger under fradragsgrænsen, vil der ikke blive trukket A-skat – det er helt efter bogen.

Modtagelse og opdatering af skattekort

Hvor lang tid går der fra en medarbejder har foretaget ændringer på skat.dk til det fremgår af Salary?

🔗

Når medarbejderen foretager ændringer i sin forskudsopgørelse hos Skat — fx ved at aktivere sit frikort eller justere sin indkomst og dermed sit fradrag — modtager vi automatisk det opdaterede skattekort. Selvom skattekortet kan ses med det samme på Skat.dk, kan der gå op til flere dage, før det sendes videre til vores system. Det skyldes, at Skat er hurtigere til at opdatere oplysninger internt end til at distribuere dem eksternt.

Jeg har lige oprettet medarbejderen, hvornår kommer skattekortet?

🔗

Der kan være store variationer i svartider fra eIndkomst når du opretter en ny medarbejder, da medarbejderen tilmeldes din virksomhed i eIdnkomst. Du bør derfor forvente en behandlingstid på mindst 3 timer, før skattekortet er tilgængeligt. I nogle tilfælde kan der gå op til 24 timer, før vi modtager skattekortet. Derfor anbefaler vi altid, at du opretter nye medarbejdere i god tid før lønkørsel.

Systemet forhindrer dig ikke i at køre løn, selvom skattekortet endnu ikke er modtaget. Du skal dog være opmærksom på følgende:

  • Skatten vil blive beregnet med en standardtrækprocent på 55 % og uden fradrag

  • eIndkomst kan afvise lønindberetningen, hvis medarbejderen endnu ikke er korrekt tilmeldt

  • Du kan risikere at skulle foretage manuel lønindberetning, når tilmeldingen er godkendt



Besvarede dette dit spørgsmål?