De fleste virksomheder benytter en skæv lønperiode, fordi lønnen skal godkendes inden månedens udgang. Det betyder ofte, at timer fra slutningen af måneden ikke når med i den aktuelle lønkørsel, hvilket kan gøre det vanskeligt at gennemskue, hvilke dage der senere bliver udbetalt for.
Hvis din virksomhed arbejder med forskudt lønperiode for timelønnede medarbejdere, har du nu mulighed for at ændre perioden, så den fremstår korrekt både på lønsedlen og i indberetningen til Skat.
Dispositionsdatoen (dato for udbetaling af lønnen) vil fortsat være den sidste hverdag i måneden.
Du kan ændre perioden under Virksomhed → Indstillinger. Når du skifter perioden, vil alle timelønnede automatisk overgå til den nye lønperiode, og der vil – typisk inden for et par timer – blive dannet en ny lønkørsel. Det er derfor vigtigt at foretage ændringen i god tid inden lønkørslen skal godkendes.
Vigtigt: I sjældne tilfælde kan der opstå fejl, som forhindrer overgangen for enkelte medarbejdere. Hvis det sker, skal du kontakte support, så vi kan hjælpe med at rette det.
Har du både fast- og timelønnede medarbejdere?
Så vil du fremover modtage to separate lønkørsler:
Én for fastlønnede, der kører fra den 1. til den 31. i måneden
Én for timelønnede, der f.eks. kører fra den 15. til den 14.
Dispositionsdatoen vil stadig være den samme – sidste hverdag i måneden.
Guide:
1. Klik på fanen Virksomhed og vælg lønperiode i drop-down under Lønperiode for timelønnede. Klik Gem ændringer.
2. Om kort tid vil du kunne se to lønkørsler i systemet.