Spring videre til hovedindholdet
Guide til kørselsregistrering

Sådan registrerer du kørsel i Salary

Sofie Vestergaard avatar
Skrevet af Sofie Vestergaard
Opdateret for over 3 år siden

Du kan registrere kørsel på 2 forskellige måder i Salary, alt afhængigt af dit behov.

Begge funktioner finder du under 'kørselsregnskab' på medarbejderen eller under 'registrering' og så 'kørselsregnskab'. 

Hvis du har en kørebog eller en app til at holde styr på dokumentationen til Skat og bare skal have indberettet og udbetalt kilometer, kan du bruge den "simple" registrering som vist nedenfor. Her skriver du bare det antal kilometer, der skal med på den næste lønseddel. Man må gerne skrive kilometer fra tidligere på året, så længe du bare har dokumentation andetsteds til Skat. 

Læs mere her for at se Skats regler for dokumentation:
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234872&ik_navn=subtree

Hvis du ikke har en kørebog, kan du skifte til detaljeret registrering ved at klikke på knappen, hvor der står 'detaljeret'. Den er kun synlig, når der er registeret 0 kilometer.

Ved detaljeret registrering skal man ved hver kørsel udfylde det, Skat kræver som dokumentation for en kørsel. Man kan ikke registrere kilometer fra før man er begyndt at bruge Salary. 

Efter hver løn kan man under bogføringen finde et kørselsbilag med alle indtastninger fra den lønkørsel, så man kan dokumentere det overfor Skat, såfremt det er nødvendigt. 

Ret Sats

Som default er satsen for kørepenge sat til statens gældende sats. Men da det er tilladt at udbetale en lavere sats, kan du sætte den ned ved at rette i satsen. Du kan have en sats pr. medarbejder. 

Hvis du fortsat er i tvivl om noget, så se denne videoguide som hjælp:

Besvarede dette dit spørgsmål?