Medarbejderappen giver medarbejdere mulighed for selv at registrere flere oplysninger, som arbejdsgiver senere kan godkende. På den måde kan man nemt holde styr på timer, fravær og meget mere. Afhængigt af om medarbejderen er timelønnet eller fastlønnet, er der forskellig funktionalitet i appen og visse ting er ens for begge.
Alle medarbejdere kan se deres gamle lønsedler og redigere sine oplysninger såsom adresse osv. samt registrere kørsel.
For arbejdsgiver:
Hvis du endnu ikke bruger medarbejderappen, kan du invitere dine medarbejdere ved at følge denne guide.
For medarbejder:
Hvis du endnu ikke har oprettet en bruger i appen, kan du finde vejledningen til oprettelse her.
Nedenfor har vi samlet en oversigt over de funktioner, der er tilgængelige i appen, med links til de relevante guides.
Se tidligere og kommende lønsedler
I medarbejderappen kan du nemt få adgang til dine tidligere lønsedler. Du kan finde både historiske lønsedler og få indsigt i, hvad du kan forvente at få udbetalt på din næste lønseddel – både brutto og netto. Dette giver dig et klart overblik over din løn, så du altid kan holde styr på dine udbetalinger. Læs mere her.
Registrer fravær
Som du nemt registrere dine feriedage, fridage, sygedage og andet fravær i appen. Du vælger mellem forskellige fraværstyper og angiver den periode, du er fraværende. Når din lønadministrator godkender fraværet, bliver det markeret med grønt i appen, så du altid har et klart overblik over dit fravær. Læs mere her.
Registrer timer (Timelønnede)
Du kan hurtigt registrere dine arbejdstimer under "Tidsregistrering." Vælg dato, antal timer og timesats, og tilføj eventuelt en note. Timerne skal godkendes af din arbejdsgiver, før de tæller med i din løn. Hvis du arbejder udenfor din normale arbejdsuge, kan du vælge detaljeret registrering for mere præcision. Læs mere her.
Registrer timer (Fastlønnede)
For at registrere din arbejdstid, indtaster du blot antallet af timer pr. dag og trykker på "Gem uge." Hvis du arbejder udenfor din normale arbejdsuge, eller bruger projekttid, kan du slå detaljeret registrering til. Hvis din arbejdsgiver bruger skabeloner, kan du nemt oprette en skabelonuge, så du kun behøver at ændre tidspunkterne, hvis der er afvigelser fra din sædvanlige arbejdsuge. Læs mere her.
Opret udlæg
Hvis din arbejdsgiver har aktiveret udlægshåndtering, kan du nemt registrere dine udlæg i appen. Du kan tilføje et udlæg ved at tage et billede af kvitteringen eller vælge det fra din telefon eller computer. Udlægget går gennem tre stadier: Kladde, afventer godkendelse og godkendt. Når udlægget er godkendt, bliver det enten udbetalt sammen med din næste løn eller bogført med det samme, hvis du bruger firmakort. Læs mere her.
Ferieoverblik i ekstern kalender
Funktionen ferieoverblik giver medarbejderne mulighed for, via et link i medarbejderappen, at tilføje virksomhedens fraværskalender til deres eksisterende kalender (Google Kalender eller Outlook). Dermed synkroniseres kollegaers feriedage direkte i kalenderen. Læs mere her.