Alle samlinger
Kom godt og nemt igang med Salary
Sådan kører du din første løn
Sådan kører du din første løn
Thomas Qvist avatar
Skrevet af Thomas Qvist
Opdateret over en uge siden

Når din virksomhed er godkendt, og du er registreret som arbejdsgiver, kan du køre din første løn i Salary. Nedenfor finder du en 3-trins-guide til, hvordan du kommer sikkert i mål.

1. Tjek, at der er indhentet skattekort på medarbejdere

Når du opretter en ny medarbejder, anmoder vi automatisk om skattekort. Det kan tage nogle timer før, at Skat svarer, så gør det i god tid, inden lønkørslen skal godkendes. Godkendes lønnen uden registreret skattekort, vil din medarbejder blive trukket 55% i Skat. Læs mere om, hvordan du ændrer skattekort for medarbejdere her.

2. Registrer eller godkend timer for dine timeansatte

For at timerne for dine medarbejdere bliver medregnet i lønnen, skal disse godkendes (hvis de er registreret via medarbejder appen eller overført fra vagtplansystem) eller manuelt registreres under Timeregistrering inden lønkørslen er godkendt. Læs mere, om tidsregistrering i Salary her.

3. Godkend løn

Når alle medarbejdere er oprettet, skattekort hentet og eventuelle timer er registreret, kan du godkende lønnen. Se hvordan du nemt godkender løn i Salary her.

Har du oprettet automatisk overførsel via Overførselsservice aftale, er deadline for at godkende næstsidste bankdag i måneden inden kl 10:00 (kl 7.00 hvis du anvender NemKonto). Godkender du efter deadline, skal lønnen til medarbejderne overføres manuelt.

Hvis du fik godkendt lønnen for tidligt, og ønsker at korrigere, har du mulighed for, at genåbne lønnen inden lønkørsel - læs mere her. Vær opmærksom på, at hvis du genåbner en gennemført lønkørsel efter deadline, genereres der nye lønsedler og visse overførsler skal foretages manuelt, da deadline for automatisk overførsel er overskredet.

Invitér dine medarbejdere til medarbejder-appen

Er du Basic eller Premium kunde, kan du med fordel invitere dine medarbejdere til vores app, så de altid har et samlet overblik over deres lønsedler lige ved hånden.

Derudover, har de mulighed for selv, at registrere fravær, timer, udlæg og kørsel, som skal godkendes af lønadministrator inden lønkørsel. Læs mere om, hvad dine medarbejdere kan i appen her.

Besvarede dette dit spørgsmål?