Spring videre til hovedindholdet

Ret fejl på en gennemført lønseddel

Hvis du har lavet fejl på lønsedlen kan du rette det på forskellige måder, alt efter hvad fejlen består af.

Veronika avatar
Skrevet af Veronika
Opdateret over en uge siden


Herunder finder du de mest typiske fejl og hvordan du retter dem.

Medarbejderen har fået for lidt udbetalt/ medarbejderen skal have en ekstra udbetaling

🔗

Hvis du har glemt at tilføje timer eller andre oplysninger, som har medført, at medarbejderen har fået for lidt i løn, kan du oprette en ekstraordinær lønkørsel og udbetale det manglende beløb via bonusfunktionen for den pågældende måned.

Husk at sætte udbetalingsdato for bonussen til den samme måned som den pågældende ekstraordinære lønkørsel.



Guide:

1. Opret en ekstraordinær lønkørsel i den måned/lønperiode, hvor du vil udbetale det ekstra beløb. Har du styr på, hvordan man opretter lønkørslen, kan du gå direkte til næste trin via dette link.

2. Gå til fanen Løn og klik på Opret ekstraordinær løn.

3. For at oprette den korrekte lønkørsel skal man sikre sig at:

Vælge korrekt løncyklus for at kunne vælge medarbejderen. (klik for at læse mere)

Som udgangspunkt er løncyklussen sat til "per måned". Hvis du har medarbejdere med en anden lønperiode (f.eks. forskudt måned), skal du vælge den korrekte cyklus i dropdown-menuen. Bemærk, at medarbejdere og perioder, der ikke matcher den valgte løncyklus, ikke vil blive vist i oversigten.

Vælge den lønperiode lønnen skal gælde for. (klik for at læse mere)

Vælg den lønperiode, du ønsker at udbetale løn for. Sørg for, at den valgte periode stemmer overens med den løn, der skal køres.

Vælge den/de relevante medarbejdere (klik for at læse mere)

Vælg de medarbejdere, der skal indgå i lønkørslen, ved at klikke på dem i listen. Bemærk, at du ikke kan tilføje flere medarbejdere, efter lønkørslen er oprettet, så sørg for at vælge alle relevante medarbejdere fra starten.

4. Når medarbejdereer valgt, klik på knappen Start ekstraordinær lønkørsel.

5. Opret en bonus. Gå til den konkrete medarbejder, klik på Giv bonus.

6. Klik på Opret bonus.

7. Udfyld følgende:

Udbetalingsdato: Vælg den måned, hvor bonussen skal udbetales. Hvis bonussen skal med i den aktuelle måned, behøver du ikke ændre noget.

Beløb for bonus: Angiv det samlede beløb for bonussen. Alternativt kan du indstille systemet til at bruge sats og antal i stedet for et fast beløb. Se hvordan du aktiverer denne funktion her.

Type: Vælg den relevante bonustype i dropdown-menuen (f.eks. almindelig bonus, jubilæumsgratiale m.m.).

Pension: Hvis medarbejderen har pensionsordning, kan du her vælge, om bonussen skal inkluderes i pensionsgrundlaget.

Med ferieberettiget løn: Angiv om bonussen skal indgå i den ferieberettigede løn og dermed udløse evt. feriepenge.

Tekst på lønseddel: Indtast den tekst, der skal vises på medarbejderens lønseddel i forbindelse med bonussen.

Når alle felter er udfyldt, klik på Gem ændringer.

8. Når du har oprettet bonussen, skal du gå til fanen Løn og klikke på den relevante Ekstraordinære lønkørsel.

9. Hvis man ikke bruger overførselsservice (automatisk betaling), kan man blot trykke Godkend for at afslutte.

Bruger man overførselsservice, skal man vælge mellem automatisk eller manuel overførsel. Ved automatisk udbetaling vælges Skift til overførselsservice – lønnen udbetales inden for 2 bankdage.

OBS: Ved løn tilbage i tid må man ikke ændre dispositionsdatoen, da den styrer hvilken måned lønnen indberettes til SKAT.

Vigtigt:

  • Godkender man før kl. 10.00, overføres pengene næste bankdag.

  • Godkender man efter kl. 10.00, sker overførsel inden for 2 bankdage.

  • Ved udbetaling via NemKonto er deadline for godkendelse kl. 08.00.

Medarbejderen skulle ikke have haft udbetalt løn (tilbageførsel af lønseddel)

🔗

Hvis du f.eks. har glemt at opsige en medarbejder eller af anden årsag har udbetalt en løn, som ikke skulle være udbetalt, skal du tilbageføre lønsedlen.

Vigtigt at vide:
Når du tilbagefører en lønseddel, tilbageføres kun indberetningen til eIndkomst – ikke eventuelle beløb, der allerede er udbetalt.
Hvis du anvender overførselsservice, vil fremtidige betalinger dog blive stoppet, forudsat at tilbageførslen sker inden betalingsdatoen.

Eksempel: Hvis du har udbetalt løn i slutningen af april og foretager tilbageførslen den 3. maj, vil fremtidige betalinger som ATP og evt. skat ikke blive gennemført.

Når en lønseddel tilbageføres, oprettes en ny lønseddel med alle beløb i minus. Denne tilbageførselslønseddel svarer til at lave en alm lønseddel og der betales derfor også for denne.

Guide:

1. Sørg for, at funktionen er aktiveret i Avancerede indstillinger.
Følg dette link:
https://app.salary.dk/jump/companies/advance-settings#setting-AllowNegationPayroll

2. Gå til fanen Løn og find den lønkørsel, hvor lønnen fejlagtigt blev udbetalt – under Tidligere lønkørsler – og klik ind på den.

3. Klik på Tilbagefør lønsedler. Du får nu mulighed for at vælge, hvilke lønsedler der skal tilbageføres.

4. Marker de relevante medarbejdere og klik på Tilbagefør valgte lønsedler.

5. Den tilbageførte lønseddel oprettes som en ekstraordinær lønkørsel med teksten "Tilbageførsel af lønkørsel" og med minusbeløb. Klik ind på denne lønkørsel og godkend den for at afslutte processen.

Medarbejderen skulle have haft et andet skattekort

🔗

Hvis din medarbejder ønsker at benytte et andet skattekort, kan dette kun ændres, hvis lønsedlen tilbageføres og oprettes på ny.

Vigtigt at vide:
Når du tilbagefører en lønseddel, tilbageføres kun indberetningen til eIndkomst – ikke eventuelle beløb, der allerede er udbetalt.
Hvis du anvender overførselsservice, vil fremtidige betalinger dog blive stoppet, forudsat at tilbageførslen sker inden betalingsdatoen.

Eksempel: Hvis du har udbetalt løn i slutningen af april og foretager tilbageførslen den 3. maj, vil fremtidige betalinger som ATP og evt. skat ikke blive gennemført.

Når en lønseddel tilbageføres, oprettes en ny lønseddel med alle beløb i minus. Denne tilbageførselslønseddel svarer til at lave en alm lønseddel og der betales derfor også for denne.


Guide:

1. Tilbagefør den pågældende lønseddel. Du skal herefter vente med at gå til punkt nr. 2, til tilbageførslen har lagt sig ned under Tidligere lønkørsler.

Guide for tilbageførsel af lønseddel

1. Sørg for, at funktionen er aktiveret i Avancerede indstillinger.
Følg dette link.

2. Gå til fanen Løn og find den lønkørsel, hvor lønnen fejlagtigt blev udbetalt – under Tidligere lønkørsler – og klik ind på den.

3. Klik på Tilbagefør lønsedler. Du får nu mulighed for at vælge, hvilke lønsedler der skal tilbageføres.

4. Marker de relevante medarbejdere og klik på Tilbagefør valgte lønsedler.

5. Den tilbageførte lønseddel oprettes som en ekstraordinær lønkørsel med teksten "Tilbageførsel af lønkørsel" og med minusbeløb. Klik ind på denne lønkørsel og godkend den for at afslutte processen. Du skal herefter vente med at gå til punkt nr. 2, til tilbageførslen har lagt sig ned under Tidligere lønkørsler.

2. Opret en ekstraordinær løn.

Guide til oprettelse af ekstraordinær løn

1. Gå til fanen Løn og klik på "Opret ekstraordinær løn"

2. For at oprette den korrekte lønkørsel skal du sikre dig at:

Vælg løncyklus:
Som udgangspunkt er løncyklussen sat til "per måned". Hvis du har medarbejdere med en anden lønperiode (f.eks. forskudt måned), skal du vælge den korrekte cyklus i dropdown-menuen. Bemærk, at medarbejdere og perioder, der ikke matcher den valgte løncyklus, ikke vil blive vist i oversigten.

Vælg lønperiode:
Vælg den lønperiode, du ønsker at udbetale løn for. Sørg for, at den valgte periode stemmer overens med den løn, der skal køres.

Vælg medarbejdere:
Vælg de medarbejdere, der skal indgå i lønkørslen, ved at klikke på dem i listen. Bemærk, at du ikke kan tilføje flere medarbejdere, efter lønkørslen er oprettet, så sørg for at vælge alle relevante medarbejdere fra starten.

3. Når du har valgt de relevante medarbejdere, klik på knappen Start ekstraordinær lønkørsel for at igangsætte processen.

4. Når du har startet lønkørslen, vil den fremgå under fanen Løn.

3. Gå til fanen Medarbejdere og find den relevante medarbejder på listen.

4. Gå til Skattekort under medarbejderen.

Skattekort fremgår ikke af listen

Hvis skattekortet ikke fremgår af listen, skal du anmode om et nyt skattekort.
Vælg enten Hovedkort eller Bikort i dropdown-menuen og klik på Anmod om nyt skattekort. Der vil gå 15-30 minutter, før det nye skattekort er tilgængeligt. Hvis skattekortet ikke fremgår, kan du kontrollere, om gyldighedsdatoen ligger indenfor den lønperiode, du forsøger at lave løn for. Hvis ikke, kan du redigere datoen (se proces under “Skattekortet fremgår af listen men kommer ikke på lønsedlen”).

Skattekortet fremgår af listen men kommer ikke på lønsedlen:

Hvis skattekortet er tilgængeligt, men ikke vises på lønsedlen, kan det skyldes, at Gyldigt fra-datoen er senere end den lønperiode, du arbejder med. Klik på firkanten og blyanten for at vælge den sidste dato i den ønskede lønperiode. Hvis problemet fortsætter, kan du kontakte support.

5. Nu kan du se den nye lønseddel. Sammenlign nettobeløbet på både den gamle og den nye lønseddel, og vælg derefter én af følgende guider:

Medarbejderen har fået udbetalt for lidt (nettobeløbet på ny lønseddel er større)

6. Hvis du ikke benytter overførselsservice, kan du blot gå ind på lønkørslen og godkende den. Derefter kan du overføre differencen manuelt via bankoverførsel.

Hvis du benytter overførselsservice og vil udbetale differencen til medarbejderen, kan du løse dette ved at lægge et nettotræk ind.

7. Gå til Ansættelse under medarbejderen og vælg Forskud/nettotræk.

8. Klik på Registrér forskud/nettotræk.

9. Registrer nettotrækket:

Hvornår skal forskuddet/nettotrækket trækkes fra lønnen? Vælg den dato, der passer med den periode for den nye lønseddel.

Beløb for forskud/nettotræk: Skriv nettobeløbet fra den første lønseddel.

Tekst på lønseddel: Skriv f.eks. "Allerede udbetalt".

Klik på Gem ændringer.

10. Nu bør nettotrækket fremgå her, og det vil blive vist på den nye lønseddel.

11. Gå til fanen Løn og klik på den ekstraordinære lønkørsel. Tryk herefter "skift til overførselsservice". Du skal IKKE rette på dispositionsdatoen. Herefter kan du trykke Godkend for at afslutte processen.

Vigtigt:

  • Hvis du godkender inden kl. 10.00 på dagen, vil pengene blive overført på den næstkommende bankdag.

  • Hvis du godkender efter kl. 10.00, vil pengene blive overført indenfor 2 bankdage.

  • Hvis du benytter udbetaling via NemKonto, er deadline for godkendelse kl. 08.00.

  • Hvis der allerede er foretaget overførsler til eksempelvis skat, skal du overveje, om skatten på den nye lønkørsel skal køres automatisk, eller om du selv skal tilbageføre den for meget betalte skat fra skattekontoen. Ellers kan du ændre overførslen til manuel under Virksomhed -> Overførsler.

Medarbejderen har fået udbetalt for meget (nettobeløbet på ny lønseddel er mindre)

6. Du kan få det for meget udbetalte beløb tilbage ved enten at bede medarbejderen overføre differencen eller ved at lægge et nettotræk ind på den kommende lønseddel. Hvis medarbejderen overfører differencen til dig, kan du blot gå til fanen Løn og godkende lønkørslen. Hvis du vil tilføje nettotræk, så følg nedenstående proces.

7. Gå til Ansættelse under medarbejderen og vælg Forskud/nettotræk.

8. Klik på Registrér forskud/nettotræk.

9. Registrer nettotrækket:

Hvornår skal forskuddet/nettotrækket trækkes fra lønnen? Vælg den dato, der passer med den kommende lønseddel.

Beløb for forskud/nettotræk: Skriv differencen mellem nettobeløbet fra den første lønseddel og den nye lønseddel med det ændrede skattekort.

Tekst på lønseddel: Skriv f.eks. "Allerede udbetalt i sidste måned".

Klik på Gem ændringer.

10. Nu bør nettotrækket fremgå her og også vises på den kommende lønseddel.

Medarbejderen har været oprettet med direktørløn i stedet for ferie uden løn eller ferie med løn

🔗

Hvis du f.eks. ved en fejl har sat medarbejderen på direktørløn i stedet på ferie uden løn eller ferie med løn skal du først tilbageføre lønsedlen og dernæst lave lønsedlerne på ny.

Vigtigt at vide:
Når du tilbagefører en lønseddel, tilbageføres kun indberetningen til eIndkomst – ikke eventuelle beløb, der allerede er udbetalt.
Hvis du anvender overførselsservice, vil fremtidige betalinger dog blive stoppet, forudsat at tilbageførslen sker inden betalingsdatoen.

Eksempel: Hvis du har udbetalt løn i slutningen af april og foretager tilbageførslen den 3. maj, vil fremtidige betalinger som ATP og evt. skat ikke blive gennemført.

Når en lønseddel tilbageføres, oprettes en ny lønseddel med alle beløb i minus. Denne tilbageførselslønseddel svarer til at lave en alm lønseddel og der betales derfor også for denne.


Guide:

1. Sørg for, at funktionen er aktiveret i Avancerede indstillinger.
Følg dette link:
https://app.salary.dk/jump/companies/advance-settings#setting-AllowNegationPayroll

2. Gå til fanen Løn og find den lønkørsel, hvor lønnen fejlagtigt blev udbetalt – under Tidligere lønkørsler – og klik ind på den.

3. Klik på Tilbagefør lønsedler. Du får nu mulighed for at vælge, hvilke lønsedler der skal tilbageføres.

4. Marker de relevante medarbejdere og klik på Tilbagefør valgte lønsedler.

5. Den tilbageførte lønseddel oprettes som en ekstraordinær lønkørsel med teksten "Tilbageførsel af lønkørsel" og med minusbeløb. Klik ind på denne lønkørsel og godkend den for at afslutte processen. Tilbagefør alle de lønsedler der er fejl på, inden du går videre. Du kan først gå videre i processen når lønkørslerne er kørt igennem og ligger under "Tidligere lønkørsler". Dette kan tage 10-15 minutter fra lønnen godkendes.

6. Når lønkørslerne vises under Tidligere lønkørsler, kan du fortsætte processen. Start med at oprette en ekstraordinær lønkørsel for den ældste måned. Det anbefales at håndtere én måned ad gangen.

Du finder en detaljeret guide til at oprette ekstra lønkørsler her.

7. Når den ekstraordinære løn er oprettet for den første måned, gå til den pågældende medarbejder. Vælg den relevante, tidligere kontrakt.

8. Gå herefter til fanen Ferie og ret indstillingen til ferie uden løn eller ferie med løn.

9. Det er vigtigt, at den nye lønseddel matcher den oprindelige. Gå til Lønsedler og download både den gamle (gennemført) og den nye (kladde) lønseddel.


10. Sammenlign følgende:

  • Samme løndele (fx lønarter, tillæg, fradrag)

  • Samme skattekort

  • Samme nettobeløb

Den nye lønseddel vil vise udbetaling til FerieKonto (hvis medarbejderen er sat til ferie uden løn) og en feriesaldo i nederste venstre hjørne.


11. Afhængigt af om du bruger Overførselsservice og typen af ferie, følg det relevante scenarie nedenfor:

Du bruger ikke Overførselsservice (manuelle overførsler)

Gå til den ekstraordinære lønkørsel og godkend lønsedlen.

Hvis medarbejderen er sat til ferie uden løn:

  • Overfør feriepenge til FerieKonto.

  • Indbetal skat af feriepenge til Skattestyrelsen.

Læs mere om manuelle overførsler her.

Hvis medarbejderen er på ferie med løn, behøver du ikke foretage dig yderligere.

Du bruger Overførselsservice og medarbejderen er på ferie uden løn

1. Godkend lønkørslen uden at trykke på skifte til overførselsservice.

2. Når lønkørslen er flyttet til Tidligere lønkørsler skal du gå til Virksomhed → Overførsler.

  • Tryk på "Skift til Overførselsservice" ud for FerieKonto.

  • For skatten kan du vælge enten:

    • At lade Overførselsservice håndtere det (skatten regulerer sig selv hvis du allerede har betalt noget af skatten), eller

    • At beholde det manuelt og overføre differencen selv.

Du bruger overførselsservice og har skiftet medarbejderen til ferie med løn

Du kan blot godkende lønkørslen som den er – alle overførsler vil blive håndteret automatisk.


Besvarede dette dit spørgsmål?